Jeg er en erklæret foodie - jeg lever for at spise og ikke omvendt. Jeg tænker på mad hele tiden og jeg værdsætter altid et godt veltilberedt måltid. Når man nu er så glad for mad som jeg er, sætter det sig til sidst lidt på maven og lidt på lårene. Så jeg forsøger at lave retter med et lavt kalorieindhold, der stadig smager fantastisk og mætter.
Sider
▼
torsdag den 17. maj 2012
Mangomuffins med havregryn
Jeg elsker mango, derfor tænkte jeg det kunne være interessant at bage mangomuffins, jeg havde nok regnet med at de ville blive mere gule, men hvad de mangler i farven kompensere de for i smagen, de er bare rigtig gode.
Jeg valgte at bage dem med grovvalsede havregryn, så jeg også kunne tage dem med på studiet/arbejde som et lille sundt mellemmåltid, man bliver jo så glad når der ligger en lille muffin i madpakken sidst på eftermiddagen ;-)
Ingredienser:
350 gram mango
4 æggehvider
30 gram sukker
110 gram hvedemel
30 gram grove havregryn
1 tsk. kardamomme
Bagepulver
Vaniljepulver.
Fremgangsmåde:
Skræl først mangoer og skær dem ud i mindre stykker, blend dem til det er blevet til en puré.
Pisk sukker og æggehvider sammen.
Pisk det sammen med mangoen.
Tilsæt de sidste ingredienser, pisk det og hæld dem på muffinsformene. ( Jeg bruger dem af silicone fra Imerco)
Bag dem i ovnen 20 min ved 180 grader.
NB: Jeg får af og til "klager" fra folk der ikke har oplevet at deres bagværk skulle have så kort/lang tid som jeg har anvist, så her er jeg altså nødt til at sige: Hold øje med dit bagværk, INGEN ovne bager helt ens og hvis det skal have ekstra tid så skru lidt ned for varmen, så det det du bager ikke bliver brændt :-)
Der er ca. 140 kalorier pr. 100 gram, så en muffin med på ca. 50 gram indeholder omkring 70 kalorier.
Hvis du gerne vil følge med i hvornår der kommer nye opskrifter på bloggen, så følg med på Facebook og Bloglovin'



Det lyder godt nok lækkert! Glæder mig til at afprøve det snaret muligt :-)
SvarSletDet er de også :-)
SletDet lyder supr lækkert! Ville også gerne prøve de der mango pandekager, men har prøvet at købe mango to gange og begge gange var de umodne (smagt i hvert fald ikke godt). Har du et tip til at finde dem, som smager godt? ;)
SvarSletJa altså for mig handler det lidt om planlægning, hvis jeg ikke kan finde nogen der er modne, så køber jeg dem der er og lader dem ligge et par dage til de er så bløde at der kommer en bule i dem når du trykker på dem ;-)
SletHar lige bagt dem, og de er super lækre. De er dog ret klæge i midten, var dine også det? Eller er det bagetiden den er gal med, trods 26-27 minutter?
SvarSletJa nu er det noget tid siden jeg bagte dem, men jeg mener de blev lidt klæge i det, men ikke så meget at det gjorde noget. Når man bager og gerne vil have et lavt kalorieindhold handler det jo om at skære ned på melet og derfor bliver de lidt mere klæge i det.
SletMvh. Line
Hvor meget sukrin ville du komme i, istedet for sukker :)?
SvarSletHej
SletDet kan jeg ikke svare dig på da jeg slet ikke kender noget til sukrin.
Mvh. Line