
Jeg er en erklæret foodie - jeg lever for at spise og ikke omvendt. Jeg tænker på mad hele tiden og jeg værdsætter altid et godt veltilberedt måltid. Når man nu er så glad for mad som jeg er, sætter det sig til sidst lidt på maven og lidt på lårene. Så jeg forsøger at lave retter med et lavt kalorieindhold, der stadig smager fantastisk og mætter.
Sider
▼
tirsdag den 5. juni 2012
Proteinpandekager
Ja nu tænker du sikkert at det er de sædvanlige pandekager med proteinpulver, men det er det ikke, de her er lavet af cream cheese og blev langt mere vellykkede end jeg havde regnet med, dog vil jeg godt sige at det kræver lidt tålmodighed og den første jeg lavede mislykkedes fuldstændig, men sådan syntes jeg tit det er når man laver pandekager. Så hvis du er på kur hvor du ikke spiser mel, er glutenallergiker eller bare har lyst til at prøve noget andet så skal du lave de her, de er lækre nok til at de kan serveres for gæster og low calorie nok de bare kan spises som en sød morgenmad/dessert. Du kan også helt droppe sukkeret og dermed også flere kalorier...
2 æg
2 bægere æggehvide (80 gram)
15 gram sukker
60 gram cream cheese light ( den med 100 kalorier pr. 100 gram Buko eller Levevis)
1 spk. appelsinsaft
½ tsk. vaniljesukker
½ salt
Fremgangsmåde:
Hæld alle ingredienserne i en skål og pisk det grundigt sammen, bag pandekagerne på en fedtfri pande ved middel varme. Det er vigtigt at pandekagerne er bagt/steg ordentlig inden du vender dem, for ellers falder de helt fra hinanden.
Pandekagerne indeholder ca. 117 kalorier pr. 100 gram, 11 g protein, 7,3 g kulhydrat, 4,9 g fedt.
Den her portion blev ikke så stor, så hvis du skal lave til flere, så lav en dobbelt portion.
Jeg prøver at lave sunde og lækre opskrifter som man kan spise selv om man er i gang med at at tabe sig - hvis du gerne vil vide hvornår der kommer flere af de her opskrifter så følg min blog på Facebook og Bloglovin'.
Har du spørgsmål til nogen af opskrifterne så skriv en kommentar neden under opskriften, så vender jeg tilbage med et svar hurtigst muligt :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar