Sider

lørdag den 16. juni 2012

Ricotta og spinatfyldt pasta


Mangler du en idé til aftensmaden og går du og craver efter italiensk mad, så skal du da lave den her fantastiske og über-italienske pastaret der er så lækker og indeholder kun 90 kalorier pr. 100 gram.  Retten er super nem og lave, en perfekt hyggeret til en lidt kedelig grå lørdagsaften som i aften hvor man desværre ikke kan komme ud og grille fordi sommervejret ikke rigtig har vist sig endnu, som en ekstra bonus er den  fyldt med sunde ingredienser som spinat, tomat og porre :-)

Protein 3,6 g, kulhydrat 11 g, fedt 2,2.
400 gram kogt pasta
150 gram porre
1 dåse flåede tomater
250 gram ricotta ost
200 gram spinat
3 fed hvidløg
2 dl. hvidvin
15 gram paramsanost
Masser af frisk basilikum
Salt og peber

Kog pastaen efter pakkens anvisning ( Jeg købte de her i Føtex)

1. Hak porre og hvidløg

2-3. Sauter de hakkede spinatblade på en pande og bland det sammen med med ricottaost, salt og peber i en skål.

4-5. Steg porre og hvidløg på en pande og hæld derefter hvidvin på. Lad hvidvinen koge lidt ind, og hæld derefter flåede tomater og frisk basilikum på panden, lad det stå og simre. Hus salt og peber.

6. Når pastaen er færdig med at koge, så put dem i et ildfast fad og fyld dem med ricottablandingen (jeg brugte en glasur pose)

7-8-9. Hæld derefter tomatblandingen ud over, og riv parmesan hen over, put det i ovnen i ca, 15 minutter ved 180 grader.

10. Server det med friske basilikumblade og lidt mere parmesan.


En tallerken med 300 gram indeholder 270 kalorier og det mætter rigtig godt, i hele portionen er der til 3-4 personer.

Kan du lide opskrifterne så følg med i hvornår der kommer nye på Facebook og Bloglovin'. Og syntes du andre også skal have glæde af opskrifterne så del på Facebook ved at trykke på FB-knappen øvrest i højre hjørne.

God weekend til jer alle :-)



7 kommentarer:

  1. Virkelig lækker blog du har dig her. Har allerede prøvet en hel del af dine retter og har en masse andre i tankerne :)
    Jeg har lagt mærke til at du bruger ricotta i mange af dine retter. Hvad er det helt præcis? Og kan jeg finde det i et almindeligt supermarked? Et mærke ville heller ikke være tosset - så ved man hvad man skal kigge efter ;)
    Mvh Eva

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Eva

      Tak for ros, det er altid dejligt at vide at andre kan bruge opskrifterne :-)

      Ricotta er en italiensk cremet "ost" der minder meget om cream cheese eller hytteost, det har et lavt fedtindhold men smager stadig rigtig godt.
      Du kan købe det i Føtex og Irma (og sikker også i en god Kvickly), det mærke jeg bruger hedder Galbani og jeg tror måske det er det eneste mærke man kan købe i Danmark. Og så er den ret billig, koster vist kun 15-16 kr.

      Håber du kan bruge mit svar :-)

      Mvh. Line

      Slet
  2. Hej Line,

    Spændende blog du har, som jeg først lige har opdaget, men som bestemt har inspireret mig og som jeg vil følge :)Jeg har planer om at lave denne pastaret, men kan ikke se, hvor meget porre der skal i? Står det skjult et sted i opskriften, eller er det fordi det mangler at stå der?

    Mvh. Julie

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Julie

      Det sker desværre engang i mellem jeg er lidt for hurtig på tasterne og glemmer at skrive noget på, noget jeg vist må blive lidt bedre til, fejlen er rettet nu og der skal 150 gram porre i :-)

      Vh. Line

      Slet
  3. woooow det smagte lækkert! lavede det til hele familien igår, og folk var vilde med det! :-)

    SvarSlet
  4. Hej Line.

    Denne ret ser så lækker ud! Men jeg er ikke den store spinatspiser, så har du et forslag til andet jeg kan bruge i stedet? :)

    Mvh. Pernille

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Pernille

      Umiddelbart vil jeg anbefale dig at prøve med spinaten, det smager perfekt sammen med ricottaen og så er det jo simpelthen SÅ sundt ;-)

      Mvh. Line

      Slet