Jeg har bare glædet mig så meget til at den her opskrift skulle på bloggen, både fordi at de her muffins smager så fantastisk og så er det lykkedes mig at lave dem endnu mere kalorielette end jeg plejer, blandt andet fordi der både er banan og blåbær i, men det gør dem jo ikke mere kedelige, da banan og blåbær er en af de bedste kombinationer i verden, plus blåbær er så sunde det er helt vildt, de er fyldt med c-vitamin, karotin, jern og magnesium, og så skulle de også indeholde mange antioxidanter som jo er så sundt så sundt - så det er bare med at komme i gang med at bage.
Og de her muffins er så lækre/sunde at det både er nogen jeg både har serveret for gæster og haft med i min madpakke, så hvorfor ikke bare komme i gang... og forresten så bliver de ikke ringere af at komme i fryseren hvis du ikke får spist dem alle sammen på en gang :-)
350 gram modne bananer
120 gram fromage frais
100 gram mel
30 gram sukker
2 æg
20 gram grovvalsede havregryn
1 vaniljestang
1 tsk. natron
1 tsk. bagepulver
150 gram blåbær
Rør først bananerne sammen til en grød, tilsæt derefter æg og fromage frais og til sidst alle de tørre ingredienser og rør det godt sammen. Kom dejen i små forme ( jeg bruger altid silicone forme) og top dem med blåbær.
Bag dem i ovnen 175 grader i ca. 25 minutter. Husk at der kan være STOR forskel på hvordan ovne bager, og min er en gammel ovn uden varmluft, så det kan være at dine muffins skal bages lidt mere eller lidt mindre.
Rør først bananerne sammen til en grød, tilsæt derefter æg og fromage frais og til sidst alle de tørre ingredienser og rør det godt sammen. Kom dejen i små forme ( jeg bruger altid silicone forme) og top dem med blåbær.
Bag dem i ovnen 175 grader i ca. 25 minutter. Husk at der kan være STOR forskel på hvordan ovne bager, og min er en gammel ovn uden varmluft, så det kan være at dine muffins skal bages lidt mere eller lidt mindre.
119 kalorier pr. 100 gram, 4,5 g protein, 21 g kulhydrat, 1,8 g fedt. En muffin på 50 gram indeholder 60 kalorier.
Hvis du kan lide opskrifterne og gerne vil vide hvornår der kommer nye på bloggen, så følg med på Facebook og Bloglovin'.
Hvis du kan lide opskrifterne og gerne vil vide hvornår der kommer nye på bloggen, så følg med på Facebook og Bloglovin'.
Hejsa!
SvarSletDe ser helt vildt gode ud, og må prøves med det samme. Har dog et spørgsmål til dit brug af natron? Hvad gør det ved resultatet hvis det undlades?
Der er fromage frais i dejen, og det kan godt gå ind og påvirke alm. bagepulvers hæveevne, derfor bruger jeg også natron, så det ødelægger ikke dejen, men du kan god risikere at de ikke bliver helt så flotte :-)
SvarSletHeld og lykke med dem, de er super gode.
Mvh. Line
Mums de ser gode ud! Hvor mange stk. laver du af en portion dej? :)
SvarSletHej Agathe
SletJa det er også bare lækre :)
Der blev 15 ud af den portion, det kommer jo lidt an på hvor store forme du bruger, men hvis det er dem fra Imerco, så skulle de gerne blive til en 15 stykker :-)
Vh. Line
Hvilket mel anbefaler du at man bruger?
SvarSletHej
SletJeg anbefaler almindelig hvedemel, så blander jeg det med lidt grovvalsede havregryn, så man også får lidt fuldkorn :)
Vh. Line
Hvad så, hvis man ikke kan tåle det? :(
SvarSletJa jeg er jo ikke ernæringsuddannet og bør derfor ikke rådgive omkring det, men jeg har hørt at der er mange der bruger mandelmel eller rismel, men jeg kan desværre ikke garantere for resultatet.... Skulle du gå hen og prøve det, af så må du da meget gerne kommentere på det her, det kunne da være super spændende at høre om :-)
SletMvh. Line
Hvis du er allergisk over for mel, så har jeg god erfaring med at bage med bønner i stedet for mel, de står under mine glutenfri opskrifter :-)
SletMan kan få noget som hedder Jyttemel i helsekostbutikker. Det er uden gluten og er rigtig godt når man bager :)
SletJeg har bagt dem her i eftermiddag - med skyr i stedet for fromage frais. Vil gerne fraråde alle at bage dem i papirforme - de smager dejligt, men sidder desværre fast i formene :)
SvarSletMvh Mette
Hej Mette (og alle andre)
SvarSletDet var godt at du kan lide dem, mht. til formene så har jeg købt siliconeforme i Imerco til 50 kr. for 10 stks (jeg købte 20), til og starte med troede jeg de skulle smøres med fedt, men det er helt unødvendigt, de perfekte til at bage low calorie kager og madmuffins med. Og så er det jo ret billigt taget i betragtning af man ikke behøver at købe muffinforme de næste mange år.
Vh. Line :)
Øv altså, jeg har lige bagt de lækre muffins men i det øjeblik jeg tog dem ud af ovnen faldt de helt sammen :(
SvarSletOg så er jeg lige kommet i tanke om, at jeg har glemt at komme havregryn i :D
Ydermere, så tror jeg bare at de mislykkedes. De er helt mærkelige at se på... Jeg må prøve igen en anden gang :)
Det var da ærgerligt, ja det er nok havregrynen der lige har manglet til at suge det sidste væske, så de ikke falder sammen, der er jo en del banan i dem, der afgiver væske.
SvarSletMvh. Line
Hej Line,
SvarSletMå starte med at sige, at dine opskrifter er sindsygt lækre! Går selv meget op i kost og motion og derfor også kalorietælling og næringsindhold. Du gør bagning og madlavning noget nemmere, i stedet for at man hver gang selv skal regne næringsindhold ved opskrifter ud :)
Men vil lige høre, hvorvidt du erstatter sukker med sødemiddel, når du bager? Hvilke erfaringer har du med det? Bliver kagerne lækre, eller smager det hele syntetisk?
Hej Natasja
SvarSletMange tak for ros, jeg har prøvet at erstatte med sødemiddel og har da også en enkelt opskrift på bloggen, meeen jeg må nok indrømme at det bliver en syntetisk omgang.
Det jeg gør er at putte et minimalt sukkerindhold i, feks de her muffins har kun 30 gram sukker, og så gør frugterne i kagerne faktisk resten, som du kan se så bager jeg næsten altid med frugt.
Og der sker altså ikke noget ved at man får så lille en mængde sukker, med mindre du har sukkersyge selvfølgelig.
Kh. Line :-)
Hej :-)
SvarSletHvad skal man gøre med den vaniljestang, man skal tilsætte? Man skal vel ikke bare smide hele stangen i.
Jeg er i gang med at bage disse og jeg har valgt at skære dem op og skrabe det der sorte stats indeni ud og smide i skålen, så må vi se hvad der sker :-D Haha.
Hej Camilla
SletSå har du gjort det helt rigtigt, blev de gode?
Ja mums! :-) Nu har jeg snart sommerferie og så må jeg prøve nogle af de andre kager. ;)
SvarSletØv, de faldt også sammen for mig...og der er havregryn i...hvad gør jeg forkert?
SvarSletHej, ja det kan jeg jo desværre ikke sådan lige svare på, jeg bage dem selv ofte og der plejer de at blive fine :)
SletMvh. Line
Et sikkert dumt spørgsmål...du skriver 350 g. modne bananer, så mener du med skræl på ik? For når vi måler på madlog, så er det jo også inkl. skræld....eller hvad? Jeg har bagt dem igår, og de blev rigtigt gode, men syntes alligevel dejen var lidt for tynd - så ville lige sikre mig. Skal så sige, at jeg glemte vaniljestangen - men de blev vildt gode og søde alligevel. Brugte så bare bærsymphoni fra frossen tilstand, og vil prøve med friske jordbær næste gang.
SvarSletTak for en super god side
Hej, nej jeg vejer dem uden skræl :-)
SletVh. Line ;)
Hmm, jeg vil så også fraråde papirsforme. Vi havde ikke nogle silikoneforme, så forsøgte med dem af papir, men da muffins'ne hævede op i ovnen resulterede det i, at flere af formene nærmest væltede til den ene side, så dejen begyndte at løbe ud :-( Øv øv... De dufter nu stadig dejligt, og de kan nok godt spises alligevel, men hvis man kun har forme af papirer, så vil jeg anbefale, at man i hvert fald bruger to pr. muffin.
SvarSletOg ja mine er så også faldet en del sammen, men det hænger nok sammen med, at de er løbet ud over siderne :-D
Sindsygt lækre muffins!
SvarSletEneste minus er, at når ovnen bliver slukket og åbnet, går der ikke fem minutter, så er de faldet helt sammen. Nogen idé om hvorfor? :)
Har tænkt mig at prøve at lave dem en dag uden sukker, for tror at hvis bananerne er modne nok, kan de søde rigeligt :) Skal nok skrive her når jeg har prøvet det :)
Ellers fed blog du har!
Har anbefalet opskriften på min blog :)
Hej Camilla
SletJeg har ikke selv været ude for det samme, men prøv evt. at putte lidt mere mel i :)
Vh. Line
Fulgte opskriften til punkt og prikke. Men selv efter en time i ovnen var de stadig helt "rå" inden i og lige til skraldespanden
SvarSlet