Sider

mandag den 30. juli 2012

Pasta med broccoli, bacon, pinjekerner og fløde

Jeg elsker broccoli, det er en fantastisk smagfuld grøntsag og den passer perfekt sammen med bacon. Den her ret virker umiddelbart usund, men tricket er at bruge den mest fedtfattige fløde der er, også sørge for at der er en overvægt at broccoli, så det er med til at hive kalorieindholdet pr. 100 gram ned.
Ingredienser:
400 broccoli
300 gram kogt pasta ( har du kogt for meget kan du bruge resten til en pastasalat dagen efter)
250 gram madlavningsfløde 8%
50 gram porre
2 fed hvidløg
1 chili
8 skiver bacon 
20 gram ristede  pinjekerner
1 terning hønsebouillon, opløst i en halv dl. vand eller hvidvin.
Salt og peber

Fremgangsmåde:
1. Steg chili, porre og hvidløg på sauteringspanden/wokken og hæld derefter bouillonvæsken hen over. Sæt pastaen til at koge.
2. På to separate pander steger du bacon og pinjekerner, lad baconstykkerne dryppe af på et stykke køkkenrulle og bræk det derefter i mindre stykker.
3. Hæld fløden ved porre og hvidløg og lad det simre lidt.
4. Når der er to minutter tilbage af pastaens kogetid, tilsætter du broccolien (du kan også koge det i en gryde for sig selv i 2 minutter)
5. Tilsæt pasta og broccoli til fløden og lad det simre i 2 minutter.
6. Lige inden servering smider du bacon og pinjekerner i.
En portion med 300 gram har et kalorieindhold på 348 kalorier + ca. 5 gram revet parmesan 366 kalorier.
Næringsindhold: 116 kalorier pr. 100 gram, protein 5,9g., kulhydrat 13g., fedt 5 g.


Hvis du kan lide mine opskrifter og gerne vil vide hvornår der kommer nye, så følg med inde på Bloglovin' eller Facebook.

4 kommentarer:

  1. Det ser virkelig lækkert ud! Pinjekerne, bacon og broccoli er bare virkelig godt sammen. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lise

      Ja det er en fantastisk kombination :)

      Slet
  2. Det ser rigtig godt ud - hvor mange personer er der omtrent til i denne portion? (:

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Jeg vil tro der er til ca 2-3 personer, alt efter hvor meget man spiser :)

      Slet