Sider

torsdag den 23. august 2012

Risnudler med kylling og sesam

Der har været lidt stille på bloggen og det skyldes jeg har fået nyt arbejde og har travlt med at skrive speciale, men forhåbentlig kan den her lækre og ultra nemme ret gøre det godt igen.
Det kan nok ikke komme som en overraskelse for dem der læser bloggen fast at jeg er helt vild med asiatisk mad, det er frisk, sundt og lækkert. Den her er ret er super nem og så er det en god måde at få brugt sine grøntsager på hvis man lige har nogle liggende der snart skal bruges :-)

Ingredienser
400 gram kylling
250 gram kogte risnudler (kan købes hos asiatiske købmænd, og de er altså meget bedre end de almindelige hvedenudler man køber i supermarkedet)
1 squash 300 gram
2 æg
100 gram gulerødder
1 bundt forårsløg ca. 100 gram
1 tsk. Chiliflager
3 fed hvidløg
Frisk revet ingefær
2 tsk. ristede sesamfrø
Lime

Marinade:
1 spk. Sesam olie
2 spk. riseddike
2 spk. Fish sauce
2 spk. Soya
Saften fra 1 lime
2 tsk. Sukker

Fremgangsmåde:
1. Rør marinaden sammen
2. Læg risnudlerne i blød i kogt vand
3. Steg kylling i chili, ingefær og hvidløg i en wok
4. Tilsæt gulerødder, squash og halvdelen af forårsløgene og sautér i et par minutter
5. Slå de to æg i stykker i wokken og rør hurtigt rundt
6. Smid nudlerne oven i sammen med marinaden og sesamfrøene og giv det et par minutter mere
7. Server med resten af forårsløgene og pres saften fra en halv lime ud over

Retten indeholder 95 kalorier pr. 100 gram og har 8,8 g protein, 6,6 g kulhydrat og 2,7 g fedt. Så hvis du spiser 350 gram indtager du ca. 332 kalorier.

Kan du lide bloggen og vil du gerne vide hvornår der kommer nye opskrifter så følg med på Facebook og Blolovin'.

2 kommentarer:

  1. Nu har jeg været uden computer de sidste 5 dage, så det var en god overraskelse, at komme tilbage og se der var kommet en ny opskrift fra dig :O) Du har været savnet. Vi er stadigvæk i gang med at prøve mange af dine dejlige opskrifter, men det største hit er helt sikkert protein bomberne, ungerne er helt vilde med dem. Jeg kommer nok aldrig til, at finde ud af hvordan de bliver, når de har været i fryseren, for de er altid spist inden jeg når så langt :O)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Betina

      Hvor er det rart at høre at der er nogle faste læsere af bloggen, mht. proteinbomberne så her jeg selv det sammen problem, der bliver spist alt for hurtigt ;)

      Vh. Line

      Slet